dansk engelsk mail print
SoulPublishing

Om Niels Brønsted

Der er udgivet en biografi om Niels med navnet: ‘Om Niels Brønsted’.

Den er blevet til i et nært samarbejde mellem forfatteren, Lis Frederiksen, og Niels, der har leveret informationer om de forskellige faser af sit liv. Her er alting, lige fra barndom og ungdom med arkitektstudier og tilværelsen som professionel jazzmusiker, frem til det egentlige voksenliv med engagementet i den esoteriske dimension af tilværelsen — alt sammen rigt illustreret med fotografier. Niels har gennem mange år undervist i sin egen esoteriske skole og er forfatter til artikler og bøger.

Et af de vigtigste aspekter i Niels’ og hans kone, Brittas, tilværelse var engagementet i en esoterisk gruppe. Derfor har det også afgørende betydning, at et medlem af gruppen, Eva Lassen, har bidraget til biografien med en værdifuld skildring af det mangeårige gruppearbejde. Hele den sidste tredjedel af bogen består af denne redegørelse, og da begrebet ”gruppe” er et esoterisk nøgleord i vor tid, gør det bogen til et værdifuldt indlæg om dette centrale, esoteriske begreb. Derfor har bogen også undertitlen: ‘Og om Arbejdet i en Åndelig Gruppe’.

Du kan købe bogen her